• Redaktionen

Socialdemokratiet er ”det ekstreme højre”

Begrebet ”Stormellemøsten” får krænkelsesparat politiker fra den yderste venstrefløj til at kalde Socialdemokratiet for ”det ekstreme højre”

Triggerord

I dag skal der forbavsende lidt til for at krænke og fornærme borgere og politikere på særligt den yderste venstrefløj, og det nye ”triggerord” er åbenbart Stormellemøsten. Det oplevede Socialdemokratiets integrations- og udlændingeordfører Rasmus Stoklund forleden, da han i et opslag på Twitter anvendte begrebet. Selv argumenterer Stoklund, at han bruger begrebet neutralt for at afgrænse – ja – Stormellemøsten, der på engelsk forkortes MENA (Middle East, North Africa and the Horn of Africa). I den forbindelse argumenterer Stoklund, at ”det er et deskriptivt begreb der afgrænser den islamiske kulturkreds”, mens han pointerer, at ””Ikke-vestligt” er ret unyttigt” fordi ”fællesnævnerne mellem kinesere, brasilianere og somaliere er begrænset”. Et argument for, at begrebet er nødvendigt, er med andre ord nemt, fordi borgere fra netop MENA-området desværre er overrepræsenteret i statistikker for vold, voldtægter og terror. Men ikke desto mindre er Stormellemøsten nu blevet et triggerord blandt faktaresistente individer, der efterhånden føler sig krænket, hver gang de møder en virkelighed, de ikke bryder sig om.

“Det ekstreme højre opfinder nye ord for at understrege deres diskriminerende og fremmedfjendske tilgang.”

”Det ekstreme højre”

Ovenstående citat fra Stoklund var altså nok til, at den aspirerende og håbefulde politiker Petar Socevic fra den yderste venstrefløj udtrykte sin krænkelsesparathed i et tweet: ”Vi er nu nået til et punkt hvor det ekstreme højre opfinder nye ord for at understrege deres diskriminerende og fremmedfjendske tilgang. Stuerene, bliver de aldrig,” skrev Socevic om Stoklunds brug af det neutrale begreb, hvilket dog også udløste en kommentar i den anden retning, hvor én takkede for ”lidt underholdning i en mørk Corona tid.” Så mens Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige pt. kæmper om magten på højrefløjen, viser ovenstående kommentar, at Sikandar Siddiques nu får kamp til stregen på den yderste venstrefløj, hvor han længe har været den ubestridte konge af dumme, tomme og ligegyldige racismeanklager mod alt og alle, der insisterer på at forholde sig til den nøgterne sandhed.


50 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle