• Redaktionen

Sikandar Siddique: ”forkasteligt” at udvise voldtægtsforbryder

Voldtægtsforbryderen ”Jamil” blev udvist til Afghanistan. Nu vil Sikandar Siddique og Refugees Welcome have ham tilbage.

”Fuck Danmark”

Skønt den 27-årige afghaner ”Jamil” bl.a. er dømt for voldtægt og ulovlig våbenbesiddelse, var det alligevel Danmark, han lod sine frustrationer gå ud over, da han tidligere i år blev udvist af landet. Lidt over en måned efter Jamils udvisning overtog Taliban Afghanistan, og Jamil blev – ifølge egne udtalelser – udsat for vold af de islamiske Taliban-krigere. I et interview med B.T. udviser Jamil dog ikke skyggen af refleksion over ansvar for sit eget liv, og i stedet beretter han om, hvordan han bebrejdede Danmark for hans nuværende situation.


”Jeg tænkte 'fuck Danmark'. Hvordan kan man være så umenneskelig at sende folk til sådan noget her?”


Jamil, der til B.T. beretter om, hvor dårligt psykisk han har det, gør sig dog ingen tanker om, hvilke fysiske såvel som psykiske konsekvenser, hans handlinger har haft for dem, der blev udsat for hans forbrydelser. Kvinden, han voldtog, nævner han ikke med ét eneste ord. Og Jamils offermentalitet deles desværre, ikke overraskende, af venstrefløjen. For både Frie Grønnes Sikandar Siddique og formanden for Refugees Welcome, Michala Clante Bendixen, vil nu have Jamil tilbage til Danmark.


“Sikandar Siddique er i et åbent forsvar for en dømt voldtægtsforbryder!”

”Et åbent forsvar for en dømt voldtægtsforbryder”

I et Facebook-opslag kalder Sikandar Siddique det for ”pinligt”, at Jamil blev udvist til Afghanistan.


”Det gør mig ked af det og pinlig at høre en historie som Jamils,” skriver han, og helt uden refleksion over, hvilket konsekvenser Jamils handlinger har haft for den kvinde, han voldtog, fortsætter Siddique med at betegne udvisningsdommen som ”forkastelig”. Den besynderlige prioritering bemærkes da også af de fleste i kommentartråden, og mens én bruger opfordrer Siddique til ikke at fokusere på voldtægtsmanden, men på dennes offer, skriver en anden, at ”Sikandar Siddique er i et åbent forsvar for en dømt voldtægtsforbryder.”


Sikandar Siddique opfordrer nu til, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye får de udviste afghanere, herunder Jamil, tilbage i sikkerhed i Danmark, og Michala Clante Bendixen, formanden for NGO’en Refugees Welcome, stemmer i.


”I det mindste kunne man give dem et indrejsevisum, som de kunne hente på de danske ambassader i Pakistan eller Iran,” skriver Bendixen f.eks. i tråden, og tendensen for de to er ganske klar. Ofret er Jamil, og behovet for at reflektere over retfærdighed for den voldtagne kvinde er ikkeeksisterende.

Måske præcis derfor virker det mindre chokerende, at flere med muslimsk baggrund bekræfter tilbøjeligheden:


”Det er træls at du ikke kommer til at opleve, når Danmark bliver overtaget af muslimerne indenfor 30 år… hvis du er så utilfreds, så smut til Grønland, der kommer ingen muslimer og så kan du leve i fred indtil du kradser af,” skriver én med pakistanske rødder f.eks. til en kvinde, der netop opfordrer til at rette fokus mod ofret og ikke forbryderen.


For venstrefløjen er ovenstående prioriteringer dog blevet en regel nærmere end en undtagelse. Og mon ikke det kun er et spørgsmål om tid, før regeringen giver efter og genimporterer de udviste afghanere til Danmark?


112 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle