• Redaktionen

Sara Omar hængt ud som løgner

Danske muslimer tager alle midler i brug for at begå karaktermord på de (eks-)muslimer, der vælger at kritisere islam. Nu er turen kommet til Sara Omar.

Dødevaskeren

Den dansk-kurdiske forfatter Sara Omar kom på alles læber, da hendes roman Dødevaskeren i 2017 udkom på Politikens Forlag. Dødevaskeren udspiller sig primært i Kurdistan og behandler emner som æresdrab, social kontrol samt islamisk kvindeundertrykkelse og misbrug af børn. På grund af det kritiske islamsyn valgte forlaget af sikkerhedshensyn at holde forfatteren anonym helt frem til udgivelsesdatoen, men Sara Omar har efterfølgende udviklet sig til en stor stemme i debatten, mens hun har givet utallige interviews om netop kvindeundertrykkelse og menneskerettigheder. I medierne er hun bl.a. blevet citeret for at sige, at ”koranen har lært mig, hvad jeg fandeme ikke vil finde mig i”, mens hun desuden har udtalt, at hun vil afsløre ”hykleriet inden for islam”. Samme år, Sara Omar udgav sin anden roman Skyggedanseren, modtog hun desuden Menneskerettighedsprisen.


Politibeskyttelse

Men skønt Omar har berettet om tusindvis af henvendelser fra muslimske kvinder, der har takket hende for at sætte fokus på den islamiske kvindeundertrykkelse, har islamkritikken også haft en pris, og Sara Omar modtager ikke blot dødstrusler, men må også leve under politibeskyttelse, mens sikkerheden til kulturarrangementer, som Sara Omar deltager i, må skærpes. Den virkelighed afholder dog ikke muslimske debattører – der ellers har gjort et stort nummer ud af at pointere over for pressen, at de hverken er islamister eller radikaliserede – fra at så tvivl om hendes oprigtighed. Én af dem er jurist, debattør og forfatter Tarek Ziad Hussein, der i et Facebook-opslag beskylder Sara Omar for at lyve.

”Fiktiv trussel”

På Facebook skriver Hussein, at ”meget tyder på, at Sara Omar har løjet om alvoren af sin sikkerhedssituation. Hun har aldrig været under politibeskyttelse, og har haft en personlig interesse i et puste en fiktiv trussel op. Det er isoleret set slemt nok. Spørgsmålet er nu, hvad hun ellers har løjet om?”


Hussein henviser til en låst artikel på Frihedsbrevet, der omtaler ”en uudgivet dokumentarfilm”, der angiveligt skulle indeholde optagelser, der anfægter Sara Omars politibeskyttelse. For Hussein er det dog afgørende, at der ikke blot sås tvivl om Sara Omars politibeskyttelse, men også om hendes forfatterskab. "I Danmark og mange andre lande er det et faktum, at du kan vade ind på de fleste forlag med en historie ala Sara Omars og komme ud med en kontrakt i hånden uden, at der nogensinde bliver stillet spørgsmålstegn ved den historie, som du fremturer med," skriver Hussein bl.a. i sit opslag. Det velkendte faktum, at der altid har været politibeskyttelse og sikkerhedskontrol, når Sara Omar har deltaget i prisoverrækkelser og kulturarrangementer, er for Hussein helt overflødigt. Det afgørende bliver ikke blot at betvivle Omars oprigtighed, men at ødelægge hendes rygte – alene fordi hun har valgt at bringe alvorlige sandheder om islam frem i lyset. Dette får da også en bruger til at stille Hussein spørgsmålet: ”Er vi lige ude i et subtilt karaktermord her?”, hvilket Hussein dog har valgt at ignorere, mens han ligeså ser bort fra en anden brugers kommentar, hvori det påpeges, at det ikke må bagatelliseres, at nogen risikerer livet for at bruge deres ytringsfrihed, som det f.eks. skete for Samuel Paty. Muslimer i kommentarsporet viser ellers stor forargelse over Sara Omars påståede løgn, mens ikke én eneste med muslimsk baggrund udtrykker bekymring over, at islamkritiske røster netop risikerer samme skæbne som Paty.


I forbindelse med Sara Omars forsøg på at italesætte, hvordan børn i nogle tilfældes misbruges af imamer, har hun udtalt at ”meget få taler om det, for det er så farligt et emne, at ingen tør at røre ved det”, og når man forholder sig til Tarek Ziad Husseins angreb, kommer netop de ord pludselig til at give mening. Hvorfor skulle en kvinde nogensinde turde at løfte sløret for de forbrydelser, der findes sted i islam, når de hænges ud som løgnere, hvis de tager bladet fra munden?


At muslimerne nu kommer efter Sara Omar, er dog ikke overraskende. Det er set før. Spørgsmålet er nærmere, hvor længe der går, før venstrefløjen begynder at kritisere muslimernes systematiske forsøg på karaktermord?