• Redaktionen

Søren Brostrøm spottet uden mundbind

Opdateret: 26. nov. 2020

Billede skaber opmærksomhed på Facebook: Bryder sundhedsstyrelsens direktør sit eget krav om mundbind?

Kampagner om mundbind

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm har det meste af året været repræsentant for de danske sundhedsmyndigheder på COVID-19-området, og har således haft til opgave at informere danskerne om smittetal, restriktioner og mundbind. Og skønt effektiviteten af sidstnævnte har været meget omdiskuteret, har sundhedsstyrelsen med Brostrøm i spidsen indledt flere kampagner om vigtigheden ved dets brug. Derfor skaber et billede på de sociale medier også opmærksom: For er det Søren Brostrøm, der kører i DSB uden mundbind?

Søren Brostrøm uden mundbind?

Billede er blevet taget af en ukendt fotograf, men er angiveligt en uges tid gammelt. I et opslag på Facebook står der: ”Konduktøren gik forbi fire gange uden at sige noget, indtil en medpassager kraftigt opfordrede ham til at tage affære. Først da bad konduktøren Brostrøm tage mundbindet på, hvilket han så gjorde.”

Det er endnu ikke blevet bekræftet, om det faktisk er Søren Brostrøm på billedet, men på de sociale medier spørger folk, hvordan regeringen og sundhedsmyndighederne kan forvente, at danskerne skal overholde de strikse restriktioner, når end ikke centrale frontpersoner kan gøre det samme. Hvis det viser sig, at det faktisk er Brostrøm, der optræder på billedet, bør det få konsekvenser, som det har gjort andre steder i Europa, hvor myndighedspersoner har brudt deres egne strenge krav.


Opdatering: Det er efterfølgende blevet bekræftet, at det er Søren Brostøm, der optræder på billedet


60 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle