• Redaktionen

Rose McGowan: ”Joe Biden er voldtægtsmand”

Opdateret: 17. nov. 2020

Valget af Joe Biden som præsident udstiller venstrefløjens MeToo-hykleri

Joe Biden og MeToo

Da det forleden blev offentliggjort, at Joe Biden havde vundet det amerikanske præsidentvalg, stod partiledere fra de fleste danske partier klar til at lykønske ham. Men skønt i alt otte kvinder har beskyldt den kommende præsident for upassende berøring og direkte seksuelle overgreb, har de danske MeToo-debativrige kvinder på venstrefløjen, herunder Pernille Skipper, Pia Olsen Dyhr og Sofie Carsten Nielsen, været fuldstændigt tavse om Bidens mange sager.

Sager fra 90’erne til i dag

Joe Bidens tidligere assistent, Tara Reade, er den mest fremtrædende blandt de kvinder, der har anklaget Biden for sexisme og sexchikane, men rækken af tidligere ansatte og kampagnemedarbejdere, der har betegnet Bidens opførsel som upassende og sexistisk, omfatter nu mere end otte kvinder, mens der også eksisterer fortællinger om to mindreårige piger, en på 10 og en anden på 13, der har oplevet usømmelig adfærd fra Joe Biden. Sagerne udstiller en efterhånden falsk MeToo-debat, der ikke tager hånd om kvinder, men udelukkende anvendes som et led i en ideologisk og feministisk kamp.

Biden omtales som voldtægtsmand

Tilbage i august gik den 47-årige skuespiller, Rose McGowan, der blev kendt som ungdomsstjerne i 90’erne, og som er mest berømt for sin medvirken i den første Scream-film og serien Heksene fra Warren Manor (Charmed), i flæsket på den aldrende levebrødspolitiker, da hun beskyldte ham for at være voldtægtsmand og Demokraterne for at tolerere seksuelle overgreb. "I was raped by a TOP Democratic donor. Hillary Clinton shut down NBC's exposé of HW with one call from her spokesperson," skrev McGowan på Twitter ifølge The Post Millennial og henviste dermed til filmmanden Harvey Weinstein, som McGowan – og en lang række andre kvinder – har anklaget for voldtægt, og som nu sidder i fængsel for sine forbrydelser. McGowan er siden blevet benhård kritiker af filmindustrien – og nu også af Det Demokratiske Parti. ”I strongly believe Joe Biden is a rapist,” skrev skuespilleren desuden og refererede derudover til Bill Clinton, der i slut 90’erne var indblandet i den berygtede Monica Lewinsky-sexskandale. Desuden refererede hun til Jeffrey Epstein, den berømte finansmand og sexforbryder, der tog sit eget liv i fængslet, som både Bill og Hillary Clinton havde forbindelser til. Rose McGowan kommenterede også på Joe Bidens tale, hvori han anklagede den nuværende præsident Donald Trump for at ”indhylle Amerika i mørke”, og McGowan kaldte Biden ”the season of darkness”, mens hun om hele Det Demokratiske Parti tilføjede: "You are monsters. You are frauds. You are the lie."

“You are monsters. You are frauds. You are the lie.”

Et dødsstød mod MeToo

Selv efter de mange anklager og overvejende beviser mod Det Demokratiske Parti og Joe Biden har de amerikanske mainstream-medier i det store hele ignoreret sagen, og en af kvinderne bag kampagnen, Tarana Burke, har ovenikøbet udtalt, at den kommende præsident Biden både er ”ansvarlig og egnet til præsidentembedet”. Anklagerne mod Biden har således bevist, at selv MeToo-kernepersoner er villige til at sætte deres sag og værdier over styr, hvis det gælder en større sag. I Danmark er netop dette også tilfældet, for hvordan kan man f.eks. tage Sofie Carsten Nielsen seriøst, når hun mister tilliden til Morten Østergaard for en hånd på et lår, men dog glæder sig over valget af Biden? Dette vil for altid skabe et hyklerislør over MeToo-kampagnen – i særdeleshed i forbindelse med den danske debat – for de ignorerede Biden-anklager gør det klart, at MeToo kun varetager kvinderne, hvis det har et større formål. Tara Read, McGowan og de øvrige kvinder, der har rettet anklager mod Joe Biden, kan således sejle i egen sø. Og for Rose McGowan har dette betydet et brud med sit tidligere parti: “I was always told it was the Democratic Party that were the good guys, but now I know too much,” afslutter hun.

Seneste blogindlæg

Se alle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

  • White Facebook Icon
  • Instagram - Hvid Circle

© 2020