• Redaktionen

Regnbueflaget som ”identitetspolitisk manøvre”

Opdateret: 17. nov. 2020

Radikale idéer trods banal dagsorden

Pia Kjærsgaard kritiserer

”Det er useriøst. Det er altså vores parlament, vores folkestyre, rigets højborg, hvor jeg ikke synes, det hører sig til,” udtalte Pia Kjærsgaard sig til DR tilbage i august, da det blev besluttet, at LGBT-flaget skulle flage uden for Christiansborg i Pride-ugen, og Kjærsgaard begrunder sit synspunkt med, at tilladelsen til regnbueflaget kan give grønt lys til, at andre også får tilladelse til at få deres flag hejset. Dette har vakt harme hos bl.a. formanden for Copenhagen Pride, Lars Henriksen, der af DR er citeret for at sige: ”Det er ikke et flag, der hejses på vegne af os som organisation. Det er et flag, der symboliserer nogle værdier, som vi arbejder for. Det er inklusion, respekt for medmennesket, antidiskrimination og så videre. Det kan jeg ikke forstå er kontroversielt for nogen.”

“Det er et flag, der symboliserer nogle værdier, som vi arbejder for. Det er inklusion, respekt for medmennesket, antidiskrimination og så videre. Det kan jeg ikke forstå er kontroversielt for nogen”

Identitetspolitisk manøvre

I en kommentar på Indblik.net kalder journalist Morten Okkels sagen for en ”effektiv identitetspolitisk manøvre”, fordi han argumenterer, at der arbejdes for radikale idéer, mens der samtidig hævdes en banal dagsorden, og Okkels baserer sin analyse på den kønspolitiske ideologi, som Copenhagen Pride står for, hvor køn opfattes som en social konstruktion og ikke som biologi. Et synspunkt, Okkels anerkender LGBT-miljøets ret til at have, men som han minder om, at den generelle befolkning ikke har tilsluttet sig. Netop derfor påpeger han, at Lars Henriksen med sin ovenstående udtalelse formår at lade banale budskaber stå tilbage fra en mere radikal dagsorden, fordi alle trods alt kan være enig i begreber som f.eks. antidiskrimination og ”respekt for medmennesket”. Med udtalelsen formår Henriksen altså at skubbe Pia Kjærsgaard, og enhver anden, der måtte ønske neutralitet i Christiansborgs flagstænger, ud i en modsat kategori, hvor man per automatik opfattes som modstander af Henriksens værdier og derfor bliver intolerant, diskriminerende og én med manglende respekt, hvilket, som Okkels udtrykker det, vil føre ”til flere nederlag” for opposition til tidens identitetspolitik, mens han påpeger, at ”resultaterne vil gå langt ud over, hvad der hænger i flagstængerne en uge i august.”.

20 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle