• Redaktionen

PETA opfordrer til bekæmpelse af ”racisme” mod dyr

Dyrerettighedsorganisation PETA mener, at det er krænkende på lige fod med diskrimination og racisme, hvis man kalder nogen for ”kylling”.

Ord retfærdiggør dyremishandling

Tirsdag den 26. januar skrev dyrerettighedsorganisationen PETA følgende på Twitter: ”Ord kan enten skabe en mere inkluderende verden eller opretholde undertrykkelse. Hvis man fornærmer nogen ved at kalde dem et dyr, forstærker man myten om, at mennesker står over andre dyr, hvilket retfærdiggør dyremishandling. Kæmp for retfærdighed ved at afvise undertrykkende sprog.”

Alternativer til skældsord

Til nævnte tweet havde PETA desuden vedhæftet et billede, der tilbyder en række alternativer til skældsord, der henviser til dyr. I stedet for at kalde nogen for en ”kylling”, kan man kalde dem for ”kujon”, i stedet for ”et svin”, kan man kalde dem ”frastødende”, og i stedet for ”rotte” kan man kalde dem for ”stikker”. PETA kommenterede desuden, at ”nedværdigende bemærkninger om dyr fornedrer dyr ved at knytte negative menneskelige egenskaber til særlige arter,” og organisationen påpeger desuden at ”speciesistisk” sprog ikke blot er skadeligt, men også forkert. Derfor opfordrer PETA alle, der tror på lighed og retfærdighed, til at ”bryde fri” at en gammel tankegang, der fører til tilsvininger (ups) af dyr.


Få dage efter tilføjede PETA så en video, hvor ”speciesistisk” adfærd blev sidestillet med andre former for krænkelser. ”Når folk kæmper imod racisme, sexisme, homofobi, transfobi og andre former for social uretfærdighed, beder vi dem om også at overveje speciesisme."


Heldigvis har onde konservative og højreorienterede i forvejen vænnet sig til at være racister, homofober og transfober, så mon ikke de overlever også at blive ”specisister”?



“Når folk kæmper imod racisme, sexisme, homofobi, transfobi og andre former for social uretfærdighed, beder vi dem om også at overveje speciesisme”


16 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

  • White Facebook Icon
  • Instagram - Hvid Circle

© 2020