• Redaktionen

Pernille Vermund og Nye Borgerlige indleder Muhammed-kampagne

Opdateret: 17. nov. 2020

Som reaktion på terrorangrebene i Frankrig kæmper Nye Borgerlige igen med ny Muhammed-kampagne

Muhammed-tegninger som annoncer

I et Facebook-opslag slår Pernille Vermund fast, at verden ikke må reagere med frygt på de grusomme angreb begået af fundamentalistiske muslimer i forbindelse med terrorangrebene i Frankrig. For fjorten dage siden blev læreren Samuel Paty halshugget i en forstand til Paris, da han havde fremvist Muhammed-tegningerne i forbindelse med sin undervisning, og i går blev to kvinder og én mand så dræbt og flere såret i en kirke i Nice. Den ene af kvinderne blev som Samuel Paty halshugget.

Det er nu på tide, at verden skal ”stå fast og gøre modstand”, og netop det har Nye Borgerlige med Vermund i spidsen tænkt sig at gøre ved at igangsætte en Muhammed-kampagne i de danske aviser.

”Jeg har bedt gode venner i Nye Borgerlige om at sætte en kampagne i gang, så danskerne kan få mulighed for at vise deres støtte til ofrene for islams vold, deltage i kampen for vores frihed og bidrage til, at politikerne vågner op til dåd. I samarbejde med satiremagasinet Charlie Hebdo vil vi indrykke netop de tegninger af Muhammed, som Samuel Paty brugte i undervisningen, i de danske aviser,” skriver Pernille Vermund i et Facebook-opslag

”Støt Samuel Paty – kæmp for friheden”

Kampagnen ”Støt Samuel Paty – kæmp for friheden” bliver lanceret en af de nærmeste dage og giver ifølge Pernille Vermunds Facebook-opslag danskerne mulighed for at deltage med et økonomisk bidrag og ved at dele tegningerne på de sociale medier. En række politikere fra hele det politiske spektrum har gennem dagen ”sendt tanker” til Frankrig og ofrene, men ikke én eneste har udtrykt konkrete forslag til modforanstaltninger. Enkelte opslag fra den yderste venstrefløj, herunder fra Enhedslisten og Frie Grønne, har ligefrem tonedøvt forsøgt at slå plat på den grumme tragedie. Således er Nye Borgerlige det eneste parti, der foreslår et egentligt modstandstræk. ”Det er ikke nok ’at stå sammen’, hvis man ikke står fast og gør modstand,” skriver Vermund, mens hun afslutningsvist supplerer: ” Vi skal vise os stærke nok til at forsvare os selv og de værdier, vi tror på


Det er ikke nok ’at stå sammen’, hvis man ikke står fast og gør modstand.”
37 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle