• Redaktionen

Pernille Skipper: ”Historien kommer til at dømme regeringen hårdt på det her”

Pernille Skipper mener, at historien vil dømme regeringen hårdt i sagen om børn i syriske fangelejre. Men hvordan vil historien dømme Pernille Skipper og regeringens støttepartier på den farlige og uansvarlige asylpolitik?

Et total svigt

”Historien kommer til at dømme regeringen hårdt på det her. Små, uskyldige børn bliver straffet for forældrenes gerninger. Det er et total svigt.” Sådan skrev Pernille Skipper på Twitter for få dage siden i sagen om børn med danske statsborgerskaber, der sidder i Syriske fangelejre, fordi deres forældre er rejst tilbage til hjemlandet for at tilslutte sig Islamisk Stat. Forældrene har vendt Danmark ryggen, mener Socialdemokratiet, der gentagne gange har afvist at hente børnene hjem. Og forholder man sig til nylige hændelser – terror, halshugninger, truet ytringsfrihed og dermed truede menneskerettigheder, samt en stor stigning i voldtægter begået af mænd fra Stormellemøsten siden flygtningekrisen i 2015 – kan Pernille Skippers spørgsmål måske vendes mod hendes selv, Enhedslisten og de øvrige støttepartier. For hvordan vil historien dømme dem, hvis uansvarlige og farlige asylpolitik har ført til, at mennesker har mistet livet til brutale terrorhandlinger, mens flere og flere kvinder voldtages?

“Historien kommer til at dømme regeringen hårdt på det her. Små, uskyldige børn bliver straffet for forældrenes gerninger. Det er et total svigt..”

Arvesynden

I den pågældende sag hører man det samme argument om og om igen: Børn er ikke skyldige i deres forældres misgerninger og skal ikke bøde for deres forbrydelser, og skønt argumentet i sig selv er rimeligt – omend det ikke tager højde for, at børn altid i større eller mindre grad lider under deres forældres valg og til tider også forbrydelser – er arvesynden dog slet ikke det centrale i situationen med Syrienkrigernes børn. For vurderet på de førnævnte eksempler, særligt terror og voldtægter, er det helt og holdent rimeligt, at et andet argument vægtes lige så højt: Hvorfor skal den del af befolkningen – der ikke ønsker at hente børnene hjem – dæmoniseres og udskammes, når de trods alt aldrig har ønsket de pågældende forældre hertil i første omgang? Og sagt på en anden måde: hvordan er det rimeligt, at de dybt uansvarlige befolkningsgrupper og politikere, der har trukket terrorister og voldtægtsmænd til Europa, nu insisterer på, at den øvrige del af befolkningen, der modsætter sig terror og voldtægt har manglende empati og skal ”dømmes hårdt af historien”?

Terror, voldtægter og ytringsfrihed

Over de sidste to årtier er hundredvis af europæere blev dræbt i islamisk terror, og antallet havde været langt højere, var det ikke for adskillige afværgede forsøg. Undersøgelser viser, at 10 ud af 12 overfaldsvoldtægter i Danmark begås af udlændinge, indvandrere eller efterkommere. For alle voldtægtstyper udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 45 % af voldtægtsdømte. Over hver fjerde af de registrerede bandemedlemmer i Danmark er ikke-vestlige efterkommere. Både kvindelige og mandlige ikke-vestlige efterkommere er over dobbelt så kriminelle som danske kvinder og mænd. I Sverige er der blevet påvist en direkte forbindelse mellem flygtningekrisen og en stigning i voldtægter, hvilket har gjort Sverige, og særligt Malmö, til Europas ”voldtægtshovedstad”. 76 procent af de adspurgte indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Libanon, Pakistan og Somalia mener, at det i Danmark bør være ulovligt at kritisere islam. Der opstår flere og flere sager, hvor dybt kriminelle indvandrere ikke udvises for deres forbrydelser, hvorefter de begår mere alvorlige forbrydelser, f.eks. voldtægt. Muslimske/tidl. muslimske kvinder udsættes for ekstrem negativ social kontrol. De kvinder, der gør oprør, latterliggøres. 44 procent af indsatte i danske fængsler er indvandrer og efterkommere. Listen over sager, grimme statistikker, beretninger, anekdoter og eksempler fortsætter og fortsætter. Og vokser i alvorsgrad. Frafaldne muslimer beretter om stigende radikalisering blandt de unge. Kritik af islam – også blandt tidl. muslimer – censureres på sociale medier. Ikke desto mindre modarbejder regeringens støttepartier, med Pernille Skipper som en af frontløberne, alle tiltag, der forsøger at bremse og modarbejde islameringen med dertilhørende terrorangreb, voldtægter, negativ social kontrol, krænkelse af ytringsfrihed, bandekriminalitet og anden grov kriminalitet. Ikke blot vil man trække flere immigranter fra problematiske områder til landet, man forsøger også at lukke for den nødvendige islamkritik med anklager om racisme og islamofobi. Og i selv i dag – med beviser på, hvor farlig den venstreorienterede tilgang er – fortsætter man i samme grøft, hvilket ikke kun går ud over den oprindelige danske befolkning, men også de nydanskere, der kan – og vil – passe ind i det danske og vestlige samfund. Så den dag Pernille Skipper og ligesindede begynder at tale om deres eget massive svigt, den dag de kommer ind i kampen mod terror, voldtægter og krænkelse af ytringsfriheden og anerkender, at Syrienkrigerne, terroristerne og voldtægtsmændene slet ikke ville være kommet til Danmark uden deres afslappede politik, kunne man måske finde en empatisk løsning på sagen om børnene fra de syriske fangelejre.


Seneste blogindlæg

Se alle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

  • White Facebook Icon
  • Instagram - Hvid Circle

© 2020