• Redaktionen

Optagelser viser, hvorfor politiet skyder mistænkte kun bevæbnet med knive

Opdateret: 17. nov. 2020

Den sorte mand Walter Wallace Jr. blev i går dræbt af politiet – Black Lives Matter skriger racisme, mens politiet retfærdiggør deres handlinger. Optagelser, der kan ses i slutningen af artiklen, forklarer hvorfor.

Walter Wallace Jr.

I kølvandet på en række voldelige optøjer i Philadelphia skød og dræbte politiet i går den kun 27-årige sorte mand, Walter Wallace Jr, og i en video, der er blevet delt på sociale medier, ser man først politiet bakke væk fra Walter Wallace Jr. med deres skydevåben trukket.

”De advarede ham, men den mistænkte lyttede ikke,” har politiet f.eks. forklaret i en nyhedsudsendelse om hændelsen, der kan ses herunder, hvilket også blev bakket op af en sort betjent. Politiet slår samtidig fast, at hverken peberspray eller en strømpistol ville være den passende reaktion i den pågældende situation. Ikke desto mindre insisterer mange – herunder også protestgruppen Black Lives Matter – at drabet var racistisk motiveret.


Jacob Blake

Tilbage i august i år blev den 29-årige sorte mand Jacob Blake også skudt ned af politiet, og Black Lives Matter og deres følgere havde også dengang travlt med at blåstemple politiets handlinger som racistiske. Ikke desto mindre viste det sig hurtigt, at sagen så helt anderledes ud, end den voldsomme video gav indtryk af. De fleste mediers fortælling om, hvad der var sket, var den rene fiktion, og senere kom det bl.a. frem, at: Blake havde en fortid som seksualforbryder og var kendt af politiet, at han havde opført sig truende over for den kvinde, der boede på adressen, og som anmeldte hændelsen, at Blake ikke var ubevæbnet som påstået, men at han havde en kniv. Desuden viste det sig, at han ikke blev skudt uprovokeret, men at politiet advarede ham og uden held bad ham smide kniven, og at han først blev skudt med strømpistol, hvilket ikke havde nogen effekt. Efter adskillige fejlslagne forsøg på at få Blake til at overgive sig, valgte politiet derfor at skyde.

Optagelser viser, hvor fatalt det kan gå

Jacob Blake er ikke kun et eksempel på de løgne, både medier og ”antiracistiske” grupper og individer spreder, sagen viser også, hvordan en strømpistol ikke altid er løsningen i en opstået konflikt. Hvis man ser på statistikkerne, kan man se, at der hvert år i USA såres omkring 1000 betjente ved knivstik alene, og to af videoerne herunder viser tydeligt, hvor alvorligt en situation kan udvikle sig, selv hvis det eneste involverede våben er en kniv. At grupper som Black Lives Matter og deres politiske støtter er så hurtige til at blåstemple sager som racistiske, tilslører desværre egentlige racisme-sager, og skønt politivold og kritisabel adfærd hos ordensmagten naturligvis er et relevant og vigtigt emne, er det ikke desto mindre skammeligt, når særligt politikere vælger at ignorere politiets virkelighed, der kræver en prompte reaktion for at redde liv og undgå angreb. Dermed bliver valget om ikke at sætte sig ind i deres arbejde desværre også et fravalg af en rationel debat om eventuelle svigt.


43 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle