• Redaktionen

Muslimske kvinder i kamp mod negativ social kontrol vil score ”billige point”

Facebookgruppe for muslimer glorificerer kontroversiel debattør, der nægter at give hånd til mænd, og dæmoniserer kvinder, der kæmper imod negativ social kontrol. Se videointerviewet med Asmaa Abdol-Hamid i artiklen.

Kontroversiel Enhedslisten-kandidat

”Vi har brug for stærke muslimske kvinder i samfundet,” skriver administrator Ramme Al i facebookgruppen ”muslimer til stemmeboksene”, der har mere end 24.000 medlemmer, og indbegrebet af en ”stærk muslimsk kvinde” er ifølge gruppen den kontroversielle samfundsdebattør Asmaa Abdol-Hamid, der tilbage i 2007 skabte så meget tumult i Enhedslisten, at partiet var ved at ende under spærregrænsen. Årsagen var bl.a. Abdol-Hamids manglende opbakning til ligestilling, at hun nægtede at give hånd til mænd, og at hun havde spekuleret i, hvorvidt jøder stod bag terrorangrebet den 11. september 2001. Abdol-Hamid er desuden blevet meldt til politiet for landsforræderi, og hendes mand blev for år tilbage sigtet i en sag om svindel med kommunale penge for mere end 6,3 millioner kroner. Nu er hun så atter fremme i et interview, hvor Abdol-Hamid selv, trods sin omstridte baggrund og udtalelser, fremhæves som rollemodel, mens kvinder, der kæmper imod negativ social kontrol, dæmoniseres.


Billige point

Når administrator Ramme Al skriver, at Asmaa Abdol-Hamid er en ”stærk muslimsk kvinde”, der kan være fortaler for mange, giver hun samtidig et hug til de ”såkaldte muslimske kvinder”, der i stigende grad går ud offentligt for at sætte fokus på negativ social kontrol, hvilket, ifølge administratoren, udelukkende sker, så de kan ”score billige point via medierne til deres foreninger.” Man kan kun gisne om, hvem ”de såkaldte muslimske kvinder” og deres foreninger er, men det kræver ikke meget indsigt at gætte sig frem til, at en kvinde som Kefa Abu Ra fra Søstre Mod Vold og Kontrol kunne være et bud på én, der har vækket Ramme Als irritation, mens også kvinderne fra f.eks. Foreningen Frafalden, forfatteren Geeti Amiri og Souha Al-Mersal bag podcastet Skamløs sikkert kan medtages på listen over dem, der skulle være ude efter ”billige point.” Resultatet bliver en stigmatisering af de demokratiske muslimske/nydanske kvinder med ligestillingsorienterede værdier, hvilket, som interviewet viser, desværre også bakkes op af Asmaa Abdol-Hamid.

Afviser tiltag mod friskoler

Selvom Asmaa Abdol-Hamid også kommer med fornuftige budskaber, som når hun f.eks. gør opmærksom på hadsk retorik, optræder hun desværre både unuanceret, antidemokratisk og religiøst fundamentalistisk. F.eks. kritiserer hun statsministerens udtalelser om at ville lukke muslimske privatskoler uden at kommentere de mange bagvedliggende årsager for de omtalte tiltag. Gennem årene er det ellers blevet afsløret, hvordan muslimske friskoler har været styret eller støttet af fundamentalistiske, antidemokratiske organisationer i udlandet, mens der har været mistanke om misbrug af statsmidler til at støtte organisationer uden for skolerne. Ligeledes har der været kritik af en autoritær undervisningsform, og i 2017 kom det frem, at mere end en fjerdedel af friskolerne er under særligt tilsyn af myndighederne. I den forbindelse er der år efter år bl.a. blevet afsløret rod i regnskaberne og dårlig forvaltning af statens penge, manglende skolepenge fra forældrene på knap en million kroner, forherligelse af militante grupper som Hizbollah, tidligere lærere, der fortæller om vold mod elever, deling af antisemitiske billeder og undervisningsmateriale, der har indeholdt afsnit om det islamisk-teologiske begreb jihad. Alt dette er dog komplet underordnet for Asmaa Abdol-Hamid, der desuden kommer på tynd is i sin argumentation om, at lovgivning om friskoler udelukkende bliver rettet mod de muslimske friskoler. Der findes nemlig op til flere eksempler på, hvordan også kristne friskoler har fået kritik og er blevet lukket, særligt på baggrund af diskrimination mod homoseksuelle.

“At forhindre imamer fra at rejse ind i landet, hvis de har bestemte holdninger, er en begrænsning af ytringsfriheden.”

Imamloven

Når Asmaa Abdol-Hamid kommer ind på imamloven, bevæger hun sig også ud i en række mystiske påstande. ”Den (imamloven, red.) har kun til hensigt at ramme muslimske imamer,” konstaterer hun, hvilket ellers er komplet åbenlyst, fordi imamer trods alt per definition er muslimer. Den tidligere Enhedslisten-politiker forholder sig dog ikke til, hvorfor imamloven overhovedet blev vedtaget, nemlig for at regulere og forhindre imamer i at rejse til Danmark for at forkynde antidemokratiske, terrorstøttende og fundamentalistiske holdninger. Dermed nævner hun heller ikke eksempler på de mange imamer, der har været i Danmark for netop at sprede sådanne synspunkter, hvilket ellers spænder bredt og omfatter opfordringer til terror, vold (også mod børn), voldtægt og drab, mens mange også har fremført lign. antidemokratiske synspunkter. ”At forhindre imamer fra at rejse ind i landet, hvis de har bestemte holdninger, er en begrænsning af ytringsfriheden”, siger Abdol-Hamid, hvormed man må konstatere, at hun ser den anden vej, når det omhandler opfordringer til terror, vold mod børn, voldtægt at kvinder og drab af homoseksuelle, som hun åbenbart ikke mener, bør høre under de begrænsninger af ytringsfriheden, vi ellers altid har haft i Danmark. Ligeledes indser hun heller ikke, at der også gennem tiden har været tiltag mod sognepræster, bl.a. da mandlige præster i 90’erne viste modstand mod at acceptere kvindelige præster.

Jødetesten

Asmaa Abdol-Hamid opfordrer til, at man altid skal anvende den såkaldte ”jødetest”, når man omtaler muslimer. Jødetesten går i sin simpelhed ud på, at man udskifter ordet ”muslim” med ordet ”jøde”, hvad gang man omtaler muslimer, for at afklare, om man ville anvende samme retorik. I den forbindelse mener Abdol-Hamid, at hvis en ytring ikke ”klinger godt” i ørene, er der tale om en dehumanisering, der minder om 30’erne. ”Man reagerer bare ikke på det, når det er muslimer, fordi man har vænnet sig til det,” siger hun så, og selvom det igen skal påpeges, at Abdol-Hamid naturligvis har ret i, at hadefuld tale altid er kritisabel, uanset om den finder sted mod jøder eller muslimer, er det stadig dybt problematisk, at Abdol-Hamid ser bort fra de førnævnte eksempler, og at hun så ukritisk sammenligner med jødedom, fordi de to eksempler ganske simpelt er usammenlignelige. Hvornår har man f.eks. hørt om rabbinere, der kommer til Danmark for at opfordre til had, drab, terror og voldtægt? Eller for den sags skyld: hvornår har man hørt om jøder, der skærer hovedet af folk, fordi de har vist karikaturtegninger i deres undervisning? Eller truet dem til tavshed, fordi de ytrer ønske om at gøre det? At Abdol-Hamid fuldstændigt ignorerer de kendsgerninger, udstiller hendes modvilje til at forholde sig til den nøgterne sandhed, hvilket i sig selv gør hende både fundamentalistisk, ekstrem og antidemokratisk. Og præcis derfor bør Asmaa Abdol-Hamid ikke opfattes som et forbillede, mens man i stedet bør hylde de kvinder, der kæmper for ligestilling, og ikke dæmonisere dem med beskyldninger om, at de er ude efter ”billige point”.


84 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle