• Redaktionen

Minksagen: Pelle Dragsted lyver om ministers kendskab til lovbrud

I et opslag på Facebook påstår Pelle Dragsted løgnagtigt, at Mogens Jensen ikke vidste, han handlede i strid med loven

Sammenligner med Støjberg-sag

”Støjberg var advaret om at hun begik lovbrud, det var Mogens Jensen angiveligt ikke før pressemødet”, skrev Enhedslisten-medlemmet Pelle Dragsted i går på Facebook i et forsøg på at sammenligne Støjberg-sagen med Mogens Jensens rolle i minksagen. Men nye oplysninger, som TV2 Nyhederne i dag har afsløret, viser, at Pelle Dragsted har været alt for hurtigt ude med sin udtalelse. Mogens Jensen – og en række andre ministre – var nemlig blevet advaret om manglende lovgrundlag mere end en måned før aflivningen fandt sted.


Syv ministre advaret

På TV2 kan man læse, at en redegørelse fra Miljø- og Fødevareministeriet, der blev offentliggjort onsdag og sendt til Folketingets partier, beretter om, at flere ministre, heriblandt den afgående fødevareminister Mogens Jensen, var blevet advaret om, at de handlede i strid med loven, før de traf beslutningen om at aflive minkene. Dette afholdt imidlertid ikke regeringen fra den 4. november, mere end en måned efter, at udstede sin ordre om aflivningen. I artiklen fremgår det imidlertid også, at Mogens Jensen allerede tilbage i september var blevet advaret om manglende lovhjemmel via en redegørelse. I den forbindelse har justitsminister Nick Hækkerup kommenteret, at han finder det ”urimeligt” at påstå, at ministrene var blevet advaret, og Hækkerup begrunder sin argumentation med, at oplysninger i dokumenterne havde været modstridende, skønt det imidlertid fremgår klart og tydeligt, at minkene "ikke vil kunne kræves aflivet mod erstatning på det foreliggende hjemmelsgrundlag, og at iværksættelse af scenariet derfor vil kræve en lovændring".

“Det ville klæde dig, at tage afstand fra hele håndteringen af denne sag i stedet for, at lægge røgslør ud ved at snakke om Støjberg.”

Folkesundhed vs. pædofili

På Pelle Dragsteds Facebook-opslag er der flere blandt Enhedslistens støtter, der bakker op om Mogens Jensen og forsvarer hans handlinger. En bruger skriver, at ”Inger Støjberg udlevede sin racisme. Mogens Jensen kæmpede for dansk og international folkesundhed,” og da en kritiker forsøger at fremhæve de alvorlige omstændigheder i Støjbergs sag, hvor hun ville beskytte barnebrude mod pædofili, møder det ingen forståelse fra en af Dragsteds støtter, der revser Støjberg, mens selvsamme person tager Mogens Jensen i forsvar, fordi ”han skulle træffe hurtige beslutninger i forbindelse med den globale pandemi.”

Pelle Dragsteds løgne og forsøg på at lægge røgslør ud og trække fokus væk fra regeringens lovbrud bemærkes imidlertid også: ”Du er da total dobbeltmoralsk. Det ville klæde dig, at tage afstand fra hele håndteringen af denne sag i stedet for, at lægge røgslør ud ved at snakke om Støjberg,” skriver én, mens en anden kalder det hykleri og populisme i yderste potens og skriver: ”Inger Støjbergs sag og eventuelle lovovertrædelser retfærdiggør ikke, at Enhedslisten og de øvrige støttepartier ikke er jeres demokratiske ansvar voksent og undlader at udtale mistillid til den samlede regering for grundlovsbruddet...”


Gad vide, hvornår Pelle Dragsted går ud og retter sin løgn med samme forklaring, som regeringen har brugt i flæng, siden de trådte til: At det bare var en fejl.

25 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle