• Redaktionen

Kvinde iscenesatte egen kidnapning for medlidenhedspoint

Nogle vil gøre alt for opmærksomhed. Se den iscenesatte kidnapningsvideo her i artiklen.

Offerkultur og offermentalitet

Folk, der fortæller deres ”overlevelseshistorier” eller beretter om, hvordan de er ofre for et undertrykkende og ondt system, får i dag masser af opmærksomhed. Offerkulturen og den tilknyttede offermentalitet vil ingen ende tage, og netop dette slog en hændelse i en lille amerikansk by fast, da en politiker tilbage i august iscenesatte sin egen kidnapning for at høste medlidenhedspoint.


Ville tilsværte sin modkandidat

En kandidat til borgmestervalget i den lille by Sumter i South Carolina gik tilbage i august til yderligheder for at vinde valget. Den 29-årige Sabrina Belchers politiske kampagne bød nemlig ikke på meget substans og havde udelukkende et identitetspolitisk og feministisk udgangspunkt, hvor Belcher fokuserede på, at hun var den første sorte kvinde i byens borgmestervalg. Derfor besluttede hun sig for, at der skulle andre midler til for at vinde valget, og den nemmeste vej til sejr var åbenbart ved at tilsværte sin modkandidat og høste medlidenhedspoint på en iscenesat kidnapning.

Ifølge ABC Columbia opsøgte Belcher politiet for at anmelde et kidnapningsforsøg, som hun selv havde filmet i en video, der var blevet streamet direkte på Facebook. Over for politiet forklarede hun, at hun var blevet overfaldet og kidnappet af en ukendt mand, og Belchers skader var så omfattende, at hun måtte have behandling på hospitalet. Men hele historien viste sig hurtigt at være fabrikeret. Belcher var aldrig blevet kidnappet, og det voldelige optrin var iscenesat af hende selv og den 34-årige Christopher Eaddy, som Belcher havde ansat til at spille overfaldsmand.

I videoen ser man, at Belcher sidder bag rattet i sin bil, mens en mand, der ikke kan ses i billedet, beordrende siger: ”Fucking drive”. Belcher bliver bl.a. trukket i håret, hun bliver kaldt kælling og truet, mens hun bønfalder manden om at stoppe og tryglende fortæller ham, at hun har børn. Men da hændelsen senere blev meldt til politiet, konkluderede de hurtigt, at optrinnet var iscenesat, og at det hele var skuespil.

“De iscenesatte en kidnapning og et overfald for at få opmærksomhed, sympati og stemmer i valget.”

Opgav sin modkandidats navn

Belcher forklarede, at hun vidste, hvem der stod bag overgrebet, og hun oplyste navnet på sin modkandidat i borgmestervalget. Men politiets efterforskning viste hurtigt, at det var løgn, og da de kort tid efter fandt frem til Eaddy, indrømmede han det hele. ”De iscenesatte en kidnapning og et overfald for at få opmærksomhed, sympati og stemmer i valget,” har politiet efterfølgende forklaret, og både Belcher og Eaddy er nu sigtet for falske anmeldelser og konspiration.


30 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

  • White Facebook Icon
  • Instagram - Hvid Circle

© 2020