• Redaktionen

Joss Stone: Terrorister skal mødes med kærlighed

Opdateret: 17. nov. 2020

Terrorister skal mødes med kærlighed og forståelse, ikke had, fordømmelse og løftede pegefingre

Løftede pegefingre virker ikke

I et indslag til sin egen podcast, A Cuppa Happy, udtaler den 33-årige soul og R&B-singer-songwriter Joss Stone fra Devon i Storbritannien sig ifølge Independent, at terrorister som talibankrigere ikke skal mødes med had, men med kærlighed, fordi ”løftede pegefingre” ikke virker. I sin podcast taler Stone om et besøg i en flygtningelejr i Afghanistan, hvor en mand spurgte hende, hvad hun ville gøre, hvis hun nogensinde mødte lederen af Taliban. ”Jeg ville sige: ”Rart at møde dig. Jeg hedder Joss, hvad hedder du?” og Stone forklarer, at netop det altid er hendes tilgang til verden, fordi man ikke ved, ”hvad der er sket” eller ”hvorfor de er endt i den position.”

Kærlighed og forståelse, ikke had

Stone mener altså, at individer, der har begået drab, bestialsk vold, terrorisme og tortur skal mødes med kærlighed og forståelse, ikke had eller fordømmelse. ”Man vil have, at folk ændrer sig, men det sker ikke, hvis de bliver hadet, kun hvis de møder kærlighed. Man kan ikke bare møde dem med løftede pegefingre, det virker ikke,” udtaler Stone sig f.eks. men anerkender altså ikke, at det heller ikke ligefrem er løftede pegefingre, men måske nærmere strenge fængselsstraffe, terroristerne bør mødes med. ”Det er måske lidt skørt,” slår Stone dog også fast og tilføjer så: ”men det har altid virket for mig.”


“Man vil have, at folk ændrer sig, men det sker ikke, hvis de bliver hadet, kun hvis de møder kærlighed. Man kan ikke bare møde dem med løftede pegefingre, det virker ikke.”

Ude af trit med virkeligheden

Det er imidlertid ikke første gang, Joss Stone bliver beskyldt for at være fuldstændig ude af trit med virkeligheden. Da hun gæstede Good Morning Britain, udtalte hun f.eks. at alle har et valg om at være lykkelige, og at alle kan vælge at have et positivt syn på livet, medmindre man er i fængsel eller har fået fritaget sin frie vilje, og skønt hun blev rost for sine ”gode intentioner”, har mange kritiseret hende for at være komplet ude af trit med virkeligheden.

24 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle