• Redaktionen

J.K. Rowling nomineret til BBC-pris for ”transkritisk” essay

Harry Potters ”mor” fornærmede mange, da hun vovede at forsvare det fysiske køn. Nu er hendes ”kontroversielle” essay nomineret til en BBC-pris.

”People who menstruate”

Forfatteren bag Harry Potter skabte røre allerede i december 2019, da hun på Twitter forsvarede Maya Forstater, der blev fyret fra sit job for en række tweets, der blev kritiseret for at være ”transfobiske”. Et halv år senere, i juni 2020, skrev J.K. Rowling så følgende tweet, der førte til en af de største og mest omfattende shitstorms, der nogensinde har været rettet mod et individ i underholdningsindustrien:

“‘People who menstruate.’ I’m sure there used to be a word for those people. Someone help me out. Wumben? Wimpund? Woomud?”

Anklagerne lød på, at J.K. Rowling med sit tweet optrådte ekskluderende og undertrykkende over for transpersoner, og i adskillige efterfølgende måneder blev hun udsat for massivt had og hetz fra særligt LGBT-aktivister, der bl.a. sendte døds- og voldtægtstrusler til den succesrige forfatter. Flere krænkede forhenværende fans begyndte også at brænde deres Harry Potter-bøger og merchandise, og det lykkedes tilmed aktivister af få Rowling ”cancelled” fra diverse foredrag og lignende arrangementer, mens man opfordrede til boykot af hendes nyeste roman, der ironisk nok omhandler en seriemorder, der iklæder sig kvindetøj. Selvom romanen er inspireret af virkelige hændelser, passer den dermed perfekt ind i aktivisternes fortælling om Rowlings "transfobi".


Kontroversielle transspørgsmål

I Rowlings essay, J.K. Rowling Writes about Her Reasons for Speaking out on Sex and Gender Issues, som hun skrev i kølvandet på den kritik, der strømmede ind over hende efter de ”kontroversielle” tweets, kritiserer hun den gruppe LGBT-aktivister, der opfatter sig selv som ”gode, venlige og progressive”, der kom vrimlende til hendes profil for at overvåge og kontrollere hendes politiske synspunkter og overdynge hende med hadefulde beskeder. I den forbindelse blev Rowling desuden tildelt betegnelsen TERF (Transekskluderede radikal feminist), der i stigende grad anvendes for at udskamme og intimidere kvinder, der tillader sig at give udtryk for synspunkter, der ikke falder i wokeaktivisternes smag.

I essayet fastholder Rowling sin kritik af den nye transaktivisme og begrunder den med en bekymring for, hvilke konsekvenser forsøget på at udradere køn kan have for piger og kvinder. Kvindehadet, påpeger Rowling, er med årene ikke blev mindre, men stærkere, og i sit essay åbner hun desuden op for sin egen fortid med vold og seksuelle overgreb, hvilket, mener hun, retfærdiggør et ønske om at have offentlige rum (f.eks. toiletter), der udelukkende er til kvinder. Samtidig påpeger hun, at kritikken skal ses som et led i en kamp for ytringsfrihed, som den moderne aktivisme sætter under pres.


Centralt i essayet er imidlertid forsøget på at belyse de kritiske elementer af transdebatten, der udelukkende gøres ”kontroversielle”, fordi de forholder sig til den nøgterne sandhed, hvilket Rowling f.eks. gør, når påpeger, hvordan autistiske piger er overrepræsenteret i gruppen af piger, der ønsker at ”transformere”, mens undersøgelser viser, at 60-90 % af teenagere med kønsdysfori vokser fra den med tiden. Samtidig giver hun udtryk for, hvordan der findes eksempler på hele vennegrupper, hvor de enkelte individer har erklæret sig som transpersoner på samme tid, hvilket giver anledning til at spørge, om visse individers kønsidentitet kan være et resultat af ydre påvirkning. I vores identitetspolitiske tider gøres den slags emner og spørgsmål dog til hadtale og misinformation – også selvom de er baseret på virkelige konstateringer eller på rimelige debatter. Selv LGBT-aktivister ved trods alt (eller burde vide), at der findes eksempler på transpersoner, der har fortrudt deres transformering, mens en kvinde i Storbritannien, hvor Rowling er fra, f.eks. har sagsøgt staten for ikke opstille flere krav til hende, før de lod hende gennemføre en brystamputation som et led i et kønsskifte, som hun senere fortrød.


Rowling kommer også ind på, hvordan et stort antal kvinder af god grund er skrækslagne for transaktivister, der – som allerede nævnt – har haft held med at få kvinder fyret, alene fordi de har givet udtryk for deres mening. Derfor, skriver Rowling, nægter hun at give efter for en bevægelse, som hun mener, gør skade i forsøget på at udradere ”kvinder” som en politisk og biologisk gruppe.

“Fornærmelser er prisen for ytringsfrihed”

Nomineret til BBC-pris

Den yderste venstrefløjs aktivister er i dag blevet så nådesløse og så store modstandere af demokrati og ytringsfrihed, at de er villige til at hade og drive hetz for at nå deres mål. Så da J.K. Rowling for kort tid siden blev nomineret til den årlige Russell Prize, der blev startet i 2017 for at ”prise journalistik der hædrer de intellektuelle og moralske dyder, som Russells (walisisk filosof) prosa er et eksempel på,” blev beslutningen rakket ned af de samme aktivister, der, trods Rowlings gentagne forsøg på at vise sin støtte til LGBT-personer i alle afkroge, alligevel mener, at hun skal afstraffes, fordi hun ikke er villig til at tilegne sig præcis de meninger, wokeaktivisterne insisterer på, at hun skal have. David Levesley, redaktør på livsstilsmagasinet GQ, har i den forbindelse udtalt, at BBC’s beslutning var at ”retfærdiggøre transfobi.” Kritikken har imidlertid prellet af på public-service-stationen, hvis ledelse bl.a. har udtalt, at ”fornærmelser er prisen for ytringsfrihed,” mens man har hyldet Rowling for sit mod til at skrive sit essay trods de negative følger, dette har medført i form af mere had og flere trusler.


Vinderen af Russell Prize blev imidlertid Decca Aitkenhead for artiklen “How a Jamaican Psychedelic Mushroom Retreat Helped Me Process My Grief” (“Hvordan jamaicanske psykedeliske svampe hjalp mig med at overkomme min sorg”)


Seneste blogindlæg

Se alle

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

  • White Facebook Icon
  • Instagram - Hvid Circle

© 2020