• Redaktionen

Halime Oguz udskammes for vigtigt debatindlæg om ”omvendt” racisme

Halime Oguz får den hellige venstrefløj på nakken og udskammes for debat om ”omvendt” racisme. Selv Michala Clante Bendixen, formanden for Refugees Welcome, udviser racisme ved at så tvivl om Oguz' udtalelser.

Elefanten i rummet

I et debatindlæg i Helsingør Dagblad betegnede SF-politikeren Halime Oguz for få dage siden ”den udbredte racisme mod majoritets-befolkningen i Danmark” som ”elefanten i rummet” og opfordrede i den forbindelse til større debat på området. Oguz henviser til sagen om ”manden i den grønne jakke”, der i medierne lagde sig fladt ned og undskyldte for de racistiske tilråb, han havde rettet mod en muslimsk familie på Kastrup Havn, og efterfølgende stiller hun det vigtige spørgsmål, om man ser den samme reaktion fra befolkningen, når vold eller racisme rammer hvide danskere. Halime Oguz’ indlæg er et vigtigt indspark i debatten på en venstrefløj, der i stigende grad afviser, at hvide eller majoritetsbefolkningen kan udsættes for racisme, men som dermed udviser præcis samme adfærd, man anklager højrefløjen for, når denne lukker øjnene for racistiske hændelser. Men for de hellige på venstrefløjen er indlægget ikke faldet i god jord, og på Facebook udskammes Oguz nu af en gruppe etniske danskere og andre med tilknytning til venstrefløjen. Og formanden for Refugees Welcome udviser selv racisme ved at så tvivl om Oguz' udmeldinger.


Sammenlignes med Dansk Folkeparti

En af kritikerne i kommentarfeltet er den tidl. socialdemokratiske byrådskandidat, Yakup Pelit, der bl.a. omtaler Oguz som ”populist” og sammenligner hende med Dansk Folkepartis Martin Henriksen. Sammenligningen bakkes op af flere – også med dansk baggrund – mens det samme segment helt ignorerer flere af Oguz’ ellers helt rimelige spørgsmål og kommentarer, når hun f.eks. spørger Pelit, der som integrationsmedarbejder får sin løn betalt af de danske skatteydere, om han vil lyve og påstå, at der ikke findes racisme blandt indvandrere.

Oguz kommenterer desuden, at hun mener, hendes kritikere gør nøjagtigt det samme som DF, der, ifølge Oguz, ”ikke mener, at der rigtigt findes racisme i DK”, og dertil supplerer hun:


”Jeg mener, at der findes racisme i alle grupper, og at denne skal bekæmpes med samme forargelse!”.


“Jeg mener, at der findes racisme i alle grupper, og at denne skal bekæmpes med samme forargelse!”

Antiracistisk racisme

Den mest absurde kritik kommer dog fra Michala Clante Bendixen, formand for NGO’en Refugees Welcome, der i et forsøg på at anfægte Oguz' udtalelser, udstiller sin egen racisme i en form, der efterhånden udbredes mere og mere på særligt den yderste venstrefløj.


Bendixen mener, at Oguz’ debatindlæg om ”elefanten i rummet” er noget ”helt utroligt og fordrejet vrøvl”, fordi hun selv som hvid dansker ”fandme da aldrig (bliver) udsat for nogen som helst form for racisme eller diskrimination”, og da Oguz så bruger præcis samme logik ved at spørge, ”som brun dansker med kurdisk baggrund har jeg heller ALDRIG oplevet racisme fra etniske danskere. Betyder det så, der ikke findes racister i Danmark?” tager Bendixen til genmæle på en yderst bizar og absurd facon. Hun vælger nemlig at anfægte Oguz' udtalelse og udstiller dermed sin egen klare racisme – en form, man i dag ville betegne som ”antiracistisk racisme”.


”Eller også betyder det at du vælger at ignorere visse ting og opfinde andre ting,” skriver Bendixen som svar, og tendensen er tydelig: Halime Oguz har som brun kvinde taget et perspektiv, de hellige ”antiracister” ikke bryder sig om, og mere skal der ikke til, før Bendixen smider fløjlshandskerne. Hvis man som brun kvinde (eller mand) ikke fortæller præcis det narrativ, den yderste venstrefløj forlanger, udsættes man for udskamning og beskyldninger om løgn. Og Michala Clante Bendixens racistiske svar til Halime Oguz viser, at der ikke er grænser for, hvilken retorik, man som hvid kan bruge, hvis ellers man er en del af ”de rigtige meningers klub”.


I 2020, da debatten om Black Lives Matter bragede ind over landet, blev Almaz Mengesha, byrådsmedlem fra Venstre, udsat for en lignende hændelse, da en hvid, selvgod præst efter hendes BLM-kritik anklagede hende for at være ”en politiker, der er mørk i huden og bare vil genvælges,” og det uden hensyn til, at Mengesha ved flere lejligheder har talt imod racisme, fuldstændigt som Oguz, om end racismeperspektivet har været en anden end på den radikale venstrefløj.


Tendensen er ubehagelig, fordi de selvgode som Michala Clante Bendixen skaber et rum, hvor der kun er én måde at tænke på for minoritetspersoner, mens de individer, der bevæger sig væk fra det accepterede narrativ, udskammes af (ofte hvide) mennesker som Bendixen, der end ikke selv er en del af samme minoritetsgruppe.


Spændende bliver det også, når man forholder sig til, hvad Rasmus Eliasen, byrådskandidat for Radikale Venstre, for ikke længe siden skrev på Twitter:


”Danmark er landet, hvor hvide forklarer brune mennesker, hvad racisme er…”


Det er nemlig præcis det, Michala Clante Bendixen gør her.


Seneste blogindlæg

Se alle