• Redaktionen

Facebook-censur: Se hvordan Facebook slipper afsted med falske faktatjek

Video: Journalisten John Stossel viser, hvordan Facebook undertrykker upopulære synspunkter

Falsk faktatjek

Da den amerikanske journalist og tv-personlighed John Stossel producerede en video om skovbrandene i Californien for at udfordre perspektivet om, at de bagvedliggende årsager var klimaforandringer, reagerede Facebook med et faktatjek, der blåstemplede videoen som ”vildledende”. Dette affødte bl.a. vrede kommentarer fra Stossels følgere, der anklagede ham for at lyve, mens Facebook meddelte, at hans video ville blive vist til færre brugere. Stossel stod dog uforstående over for, hvad der havde medført den negative vurdering og besluttede sig derfor at undersøge sagen nærmere.


Da Stossel anmodede om en forklaring på advarslen og begrænsningen af videoen, blev han sendt videre til gruppen Climate Feedback, der beskæftiger sig med klimaforandringer og ”skiller fakta fra fiktion”. Fordi Facebook har udvalgt gruppen som samarbejdspartner, har den fået beføjelser til at udføre faktatjek og dermed tilføje advarsler eller helt fjerne klimarelateret indhold. Men som man kan se i Stossels gennemgang herunder, begrundede gruppen deres vurdering baseret på indhold og ytringer, der slet ikke fandt sted i videoen, og påstanden var, at videoen helt afviste klimaforandringer som en årsag til brandene. Denne påstand er imidlertid falsk, og det var grundlaget for vurderingen dermed også.

“Det er grotesk, at Facebook giver aktivister magten til at bringe én side af debatten til tavshed.”

Aktivister med censurbeføjelser

”Facebook lader aktivister begrænse mine synspunkter baseret på påstande, jeg aldrig er kommet med,” slår John Stossel fast og forklarer så, at det er Facebooks brug af ”uafhængige faktatjekkere”, der giver aktivistgrupper som Climate Feedback beføjelser til at censurere eller begrænse indhold. Og skønt Stossel fik muligheden for at indgive klage om vurderingen, understreger han det ironiske i, at denne klage skulle indgives til selvsamme aktivistgruppe, der havde lavet faktatjekket. Stossels henvendelse til ledelsen blev da heller ikke besvaret, men to af gruppens forskere indvilligede dog i at deltage i et interview. Her blev det afsløret, at man aldrig havde set videoen, men at blåstemplingen og den efterfølgende begrænsning udelukkende var baseret på, at miljøforkæmper Michael Shellenberger optræder i videoen. Shellenberger, mener Climate Feedback, er tidligere kommet med udtalelser, der er ”delvist forkerte”. I interviewet indrømmer begge forskere dog, at faktatjekket var fejlagtigt og urimeligt, men da ledelsen senere tog sagen op og fastholdt deres vurdering, ændrede forskerne udtalelse. Selvom man havde slået fast, at Stossel havde været nuanceret i sin analyse af skovbrandene, mente man, at han ”minimerede” betydningen af klimaforandringer, fordi Michael Shellenberger netop udfordrer klima som den primære årsag. Alene fordi Stossel og Shellenberger fremlægger et synspunkt, som Facebook og Climate Feedback ikke bryder sig om, var det med andre ord nok til at begrænse videoen og påklistre den med en advarsel. ”Det er grotesk, at Facebook giver aktivister magten til at bringe en side af debatten til tavshed,” slår Stossel konkluderende fast.


Se både den original video og Stossels gennemgang herunder.