• Redaktionen

CNN om Taliban: "De virker venlige"

Taliban råber ”død over Amerika”, men det amerikanske nyhedsmedie CNN betegner dem som ”venlige”. Se videoen her.

”Død over Amerika”

I en bizar reportage på det amerikanske landsdækkende nyhedsmedie CNN fra det nu Taliban-styrede Afghanistan bliver de bevæbnede Taliban-krigere betegnet som ”venlige” af den tildækkede kvindelige journalist. Indslaget blev sendt i de amerikanske nyheder i går aftes og har fået en del forargede brugere til tasterne på Facebook:


”Kender idiotien ingen grænser?” skriver én, mens en anden kommenterer: ”Seriøst? Alt håb er ude for CNN”


Se videoen i bunden af artiklen.

Mostly peaceful protests

Det er ikke første gang, en udsendt CNN-journalist kommer med bizarre udmeldinger. I 2020, da Black Lives Matter-demonstrationerne strømmede ind over Amerika, sendte CNN live fra byen Kenosha i Wisconsin, hvor uro var brudt ud, efter politiet havde skudt den kriminelle Jacob Blake. Mens korrespondenten Omar Jimenez stod foran en voldsom brand, stod der i bunden af skærmen: ”Heftige, men hovedsageligt fredelige protester.” Episoden førte i den efterfølgende tid til, at CNN blev udsat for en del latterliggørelse, mens mange stadig henviser til udsendelsen som et bevis på mediets stærkt partiske og farvede vinkler.

Man skulle derfor også tro, at nyhedsmediet havde taget ved lære ved den bizarre og virkelighedsfjerne hændelse, men nu er der altså opstået en ny sag, hvor selv Taliban-krigere, der råber ”død over Amerika”, kan blive betegnet som ”venlige”.


17 visninger0 kommentarer