• Redaktionen

Brandon Straka: Frisøren fra New York der blev frihedsaktivist

Opdateret: 17. nov. 2020

Portræt af #WalkAway og dens grundlægger og frontperson, der har spillet en afgørende rolle i kampen mod Black Lives Matter og Antifa

Fra misbruger til konservativ

I Danmark er navnet Brandon Straka ukendt for de fleste, men i USA har den nu 43-årige frisør fra New York City skabt noget af et navn for sig selv. På bare to år har han nemlig formået at få mere end en halv million mennesker til at tilslutte sig sin #WalkAway-kampagne, en græsrodsbevægelse, der giver tidligere venstreorienterede liberale mulighed for at dele personlige anekdoter om deres erfaringer og vej væk fra den liberalistiske venstrefløjsideologi. Bevægelsen har især spillet en enorm rolle i modstanden mod protestgruppen Black Lives Matter og den voldelige terrorgruppe Antifa, mens Straka som grundlægger og frontperson har deltaget i frontlinjen i forsøget på at få genvalgt Donald Trump til endnu en valgperiode.

Brandon Straka kommer oprindeligt fra en mindre ”konservativ” by i delstaten Nebraska, men flyttede efter high school til New York City for at forfølge et liv som skuespiller og sanger. Straka havde dog svært ved at slå igennem i den konkurrenceprægede industri og arbejdede derfor som henholdsvis bartender og tjener, der førte til et misbrug af alkohol og stoffer. Misbruget blev ifølge Straka meget alvorligt, men først som 38-årig indså han, at han havde et problem. Han søgte hjælp og blev ædru og clean.

”Dengang vidste jeg det ikke, men min vej til ædruelighed har siden været afgørende for min overgang til konservatisme. Man kan ikke være et offer, hvis man ikke vælger at være et offer,” har Brandon Straka i 2018 udtalt i et interview med NBC News.

Flugten fra venstrefløjen

Brandon Straka forklarer, at han som ung homoseksuel mand i Nebraska ”automatisk” opfattede sig selv som liberal og venstreorienteret. I 2016, da han var flyttet til New York City, blev han knust, da Donald Trump vandt over sin demokratiske rival, Hillary Clinton. Men der var også blevet sået tvivl i hans sind. En tvivl, der især stammede fra den LGBT-bevægelse, han altid havde været en del af. Han blev træt af konstant at blive omfattet af en identitetsbaseret kultur, hvor tendenser og beslutninger blev trukket ned over hovedet på ham. ”Pludselig var alt ”queer”,” fortæller han f.eks. til Washington Times. ”Det var ikke en god association, og pludselig gik det op for mig: ”Hvem træffer egentlig de beslutninger?”” Desuden begyndte Straka at bemærke, hvordan løgne blev en almindelig del af den liberale fortælling: ”Man fortalte mig, at Trump ville slå homoseksuelle ihjel, og det er ikke sandt,” har han f.eks. forklaret til The Post Millennial, og netop løgnene fik Straka til at dykke ned i fortællingerne om republikanerne og Trump. Når han mødte højreorienterede og konservative, udspurgte han dem f.eks. om deres syn på LGBT og indså, at selv de mest konservative var begyndt at opfatte tidligere LGBT-skeptiske synspunkter som gammeldags. ”Anti-LGBT indstillinger, der engang var en del af højrefløjen, er der ikke mere,” slår Straker fast i samme interview.

Straka fortæller, at han længe før de voldelige raceopgør i USA i forbindelse med George Floyds død blev provokeret af den konstante identitetsdebat, der ikke kun fik ham til at føle sig ude af trit med udviklingen i LGBT-kulturen, men som også fik ham til at bemærke skæve tendenser i den spirende racismedebat. Bl.a refererer han til en oplevelse, hvor en hjemløs latinamerikansk og sindsforvirret mand forlangte penge af ham i en park. Da Straka nægtede, slog manden ham i hovedet og kaldte ham et ”hvidt privilegeret svin.” Straka skrev senere om oplevelsen på Facebook, men fik ikke den sympati og forståelse, han havde regnet med. I stedet blev han kritiseret af en gruppe sociale retfærdighedskrigere, der insisterede på, at Straka måtte have provokeret manden i parken, at han ikke fortalte hele historien, at han faktisk havde white privilege og i bund og grund var skyld i det overfald, han havde været udsat for. Oplevelsen, har Straka forklaret, begyndte at drive ham væk fra venstrefløjen.

#WalkAway

Straka oplevede i stigende grad, hvordan der eksisterede et særligt værdisæt og en række liberale synspunkter, man ikke måtte udfordre, hvis det ikke skulle føre til negative sociale konsekvenser, og i takt med et stigende behov for at stille spørgsmål begyndte strukturen af de liberale idéer og synspunkter gradvist at krakelere. I 2018 førte dette så til #WalkAway-kampagnen: en bevægelse for folk fra alle samfundslag – mænd, kvinder, sorte, brune, hvide, heteroseksuelle, LGBTQ, religiøse og ateister – der opfordrer og støtter folk, der søger væk fra splittende principper på venstrefløjen, der har opnået en dominerende position blandt såvel politikere som borgere. Kampagnen opfordrer dog ikke til at støtte specifikke kandidater, den afviser udelukkende en særlig mentalitet og tankegang, uden at omfavne en anden. Den klassiske liberalisme med frihed og frisind som omdrejningspunkt anses som forsvundet, mens det tilbageværende er en pseudo-liberalisme, der vil udvide statens magt, og som skubber mennesker mod kollektivisme og gruppementalitet, der via en autoritær og fascistisk kultur de facto fører til enden på det frie ord og den personlige frihed. Netop den erkendelse fik Brandon Straka til at uploade en video på de sociale medier med hashtagget #WalkAway, der kan ses i bunden af artiklen, hvori han taler om, hvordan Det Demokratiske Parti nu domineres af grupper på den ekstreme venstrefløj, der med opbakning af medierne bilder sig selv og det øvrige samfund ind, at de – og kun dem – besidder retten til at diktere gældende samfundsmoral. Straka kommer ind på, at venstrefløjen forsøger at udskifte undertrykkelse og racisme med ny undertrykkelse og racisme, intolerance med ny intolerance, og at man forsøger at bekæmpe had med had. I den forbindelse argumenterer han, at det stærkeste våben for venstrefløjen ikke er dialog og demokratisk debat, men en komplet undertrykkelse af ethvert synspunkt, der strider imod det liberale verdensbillede. Videoen gik viralt, da den republikanske skuespiller James Woods delte den og begyndte at anvende det tilknyttet hashtag, der kort tid efter også blev anvendt af både Donald Trump og Sarah Palin. Brandon Straka begyndte herefter at blive interviewet af diverse medier, og gruppens facebookside voksede til en halv million følgere.


Identitetspolitik som våben

Ifølge #WalkAway bliver identitetspolitikken for de moderne liberale til et destruktivt våben, der ikke kun anvendes til at styre og kontrollere særligt minoritetsgruppers tankegang, men som også opdeler befolkningen i grupper baseret på ofre og undertrykkere. Er man etnisk minoritet, LGBT-person eller kvinde, skal man se sig selv som et offer for systematisk undertrykkelse, og tankegangen er, at man intet kan gøre for at ændre sin situation eller overkomme andres ”privilegier”.

”Venstrefløjen vil fastholde folk i en tilstand af frygt, fordi de sådan er nemmere at kontrollere,” har Straka udtalt i The Post Millennial-interviewet, mens han lægger stor vægt på, hvordan hele venstrefløjens virkelighed udtrykkes som et narrativ, der fastholder, at man som minoritetsperson er i fare, at man ikke kan opnå succes. Ifølge Straka manipulerer de med ens frygt ved konstant at slå fast, at man intet er værd for det omkringliggende samfund, i hvert fald ikke for andre end dem, og at alt, der ikke følger deres ideologi, er racistisk, homofobisk, xenofobisk og sexistisk. Så i stedet for at opfordre folk til at gå mod en utopisk, men ikke-opnåelig fremtid, beder han dem åbne øjnene og gå i den modsatte retning.

“Venstrefløjen vil fastholde folk i en tilstand af frygt, fordi de sådan er nemmere at kontrollere.”

Kamp mod ideologi, ikke undertrykkelse

Et afgørende element for Brandon Straka og #WalkAway er desuden en konstatering af, at hele kampen mod social retfærdighed er baseret på en løgn. Skønt han som ung i Nebraska oplevede homofobisk adfærd fra højreorienterede borgere, kan han nu fortælle anekdoter om, hvordan han for første gang er begyndt at opleve homofobiske angreb fra venstrefløjen. Som det ses i videoen herunder, skete dette for første gang, da han efter den Republikanske Nationale Komité (RNC) stødte på en gruppe Black Lives Matter-demonstranter, der truede ham og råbte homofobiske skældsord. Straka kalder oplevelsen for ”skræmmende”, men den bekræftede ham i, at elementer af venstrefløjen ikke er ude på at bekæmpe uretfærdigheder, men nærmere en særlig ideolog. Homofobiske tilråb bliver altså tilladt, hvis blot de sker mod nogen med den ”forkerte” ideologi, og Straka og hans hold har siden oplevet lignende adfærd i forbindelse med #WalkAway-demonstrationer, der også omfatter den konservative transkvinde og YouTube-personlighed, Blaire White. For Straka og hans hold står det med andre ord klart: Begreber som lighed, accept og tolerance, der engang var værdier på venstrefløjen, er nu rykket til højre.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev

  • White Facebook Icon
  • Instagram - Hvid Circle

© 2020