• Redaktionen

11-årig skoleelev truer tysk lærer med halshugning

Opdateret: 17. nov. 2020

En dreng på en tysk skole forsvarede halshugningen af Samuel Paty og truede sin lærer

Truede med halshugning

På Christian-Morgenstern folkeskole i Berlin opstod der en alvorlig situation med en muslimsk elev. En kun 11-årig dreng truede nemlig sin lærer med halshugning, hvilket skete kun en uge efter, at den samme dreng havde forsvaret halshugningen af Samuel Paty, der blev dræbt, fordi han havde vist Muhammed-tegningerne i sin undervisning i en forstad til Paris. Ifølge Der Tagesspiegel har skolelederen udtalt, at hændelsen opstod, fordi hun havde informeret eleverne om kommende forældresamtaler og havde i den forbindelse meddelt, at der ville være konsekvenser for de forældre, der ikke dukkede op. ”Hvis det får konsekvenser for mine forældre, gør jeg det samme ved dig, som drengen gjorde mod læreren i Paris,” skulle eleven ifølge skolelederen angiveligt have udtalt.

Forsvarede drabet på Samuel Paty

Da skolen en uge tidligere havde holdt et minuts stilhed for Samuel Paty, havde eleven også tiltrukket sig opmærksomhed ved at give udtryk for, at det var i orden at dræbe én, der fornærmede profeten. Forældrene nægtede imidlertid at tro på det, da de blev gjort opmærksomme på hændelsen, og ifølge en socialpædagog på skolen, udtalte moren, at det var skolens, ikke drengens skyld. Spørgsmålet bør derfor ikke lyde, om noget lignende kan ske i Tyskland, men nærmere hvornår.

23 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle