• Redaktionen

10 eksempler på BigTech-censur og undertrykkelse

Det har længe været til debat, hvordan især konservative stemmer censureres eller undertrykkes på sociale medier og af de store internetgiganter. Her er 10 eksempler på hvordan.

1: Rutinemæssig undertrykkelse på Facebook

I 2016 fortalte tidligere Facebook-medarbejdere, at de rutinemæssigt undertrykte konservative nyheder fra sidens ”trending”-sektion. Særligt en tidligere journalist, der arbejdede på projektet, har fortalt, hvordan populære konservative emner, samt negative historier om Facebook, blev afholdt fra at optræde under populære nyheder, mens andre nyheder – selv dem, der ikke var populære blandt læserne – blev medtaget i sektionen, hvis de af medarbejderne blev opfattet som relevante. Bl.a. er det blevet afsløret, hvordan populære nyheder fra konservative og højreorienterede medier som Breitbart, Washington Examiner og Newsmax er blevet ekskluderet, medmindre deres historier også optrådte i populære liberale og venstreorienterede medier som The New York Times og CNN. Facebook, der imidlertid har nægtet beskyldningen om censur, kommer dermed til at fungere som et traditionelt nyhedsmedie, der afspejler sine medarbejderes synspunkter i stedet for at tilbyde en neutral og ikke-partisk oversigt over populære emner og nyheder.


2: ”Shadowbanning”

”Shadowbanning” dækker over, hvordan en brugers indhold på sociale medier blokeres uden brugerens kendskab. Bliver man f.eks. ”shadowbanned” på Instagram, vil ens indhold ikke blive set af andre end dem, der allerede følger én. Set fra ét perspektiv kan ”shadowbanning” været et redskab, sociale medier anvender til at frasortere spam, men undersøgelser fra USA viser f.eks., hvordan flere konservative kongresmedlemmer helt er forsvundet fra automatiske søgeresultater på Twitter, mens ingen lignende konstateringer er gjort for politikere fra det demokratiske parti. Den republikanske Matt Gaetz er én af dem, der har oplevet tendensen, der bl.a. kan berette om, hvordan antallet af nye følgere faldt drastisk, da Twitter indførte en ny politik, der skulle bekæmpe ”troll-adfærd”, skønt der ikke var nogen beviser på sådan adfærd fra Gaetz. Forklaringen fra Twitter har været, at det var en ”fejl” i systemet, men både Gaetz og andre republikanske politikere oplever fænomenet.

3: Blokerede annoncer

Facebook skulle angiveligt være et neutralt medie, men det afholder dem dog ikke fra at blokere annoncer, der ikke falder i deres smag. I 2018 indrømmede Mark Zuckerberg f.eks., at Facebook blokerede for en annonce fra en ”pro-life”-gruppe i forbindelse med folkeafstemningen om fri abort i det katolske Irland samme år. Fordi gruppen bag annoncen var fra Amerika, lød forklaringen, at den var blevet blokeret, fordi de forsøgte at påvirke den offentlige mening i forbindelse med en afstemning, selvom flere grupper efterfølgende kom frem med lignende beretninger om, at deres annoncer også var blevet blokeret uden at have tilknytning til folkeafstemningen i Irland. Facebook har i nogle af sagerne forsøgt at bortforklare hændelserne med, at man ikke tillader politiske reklamer, men blandt hændelserne findes også nyhedsartikler og videoer, der dækker ”pro life”-materiale, som udgiverne også er blevet nægtet at ”booste”.


4: Information i modstrid med WHO-anbefalinger

I forbindelse med COVID-19-pandemien indførte Google og YouTube i april 2020 en politik, der censurerer indhold i modstrid med anbefalingerne fra verdenssundhedsorganisationen, WHO. I den forbindelse udtalte adm. direktør Susan Wojcicki, at mediegiganten ville udrydde ”misinformation på platformen”, hvilket blev defineret som ”alt i modstrid med anbefalingerne fra WHO.”

5: Amazon udviser holdningsbaseret diskrimination

Konservative har udvist bekymring over diskriminering af Amazon baseret på politiske og personlige holdninger og værdier og henviser især til gigantens velgørenhedsplatform, AmazonSmile, hvorigennem kunder med sine indkøb kan donere penge til sine favoritsager. Men er man en velgørenhedsorganisation, der gerne vil i betragtning, kræves det, at man ikke er medtaget på ”kortet over hadgrupper”, der er blevet etableret og drives af organisationen Southern Poverty Law Center (SPLC), der ifølge gruppen selv kæmper for social retfærdighed. SPLC er dog plaget af skandaler og er desuden blevet alvorligt kritiseret for deres metoder og meget snævre definition af, hvad had og intolerance er. En gruppe kan derfor afholdes fra at komme i betragtning til AmazonSmile-programmet, hvis de f.eks. af religiøse årsager ikke støtter op om homoseksuelle ægteskaber.


6: Undertrykkelse af konservative nyhedssider på Google

En undersøgelse fra konsulentfirmaet Sistrix, der sporer forskellige søgeord på Google og holder styr på, hvordan forskellige websteder rangerer på tværs af alle søgeudtryk, viser, at synligheden for det konservative nyhedssite Breitbart faldt støt i 2017, hvorefter den så faldt helt til nul i juli 2019. Kun søgninger på ”Breitbart” førte frem til siden, mens ingen nyhedssøgninger gav resultat. Flere konservative nyhedssider, som f.eks. Daily Caller, oplevede samme tendens, og i 2018 kunne så netop Daily Caller rapportere en lækket samtale, der havde fundet sted dagen efter, Donald Trump havde vundet valget i 2016. I e-mail-udvekslingen mellem googlemedarbejdere blev det drøftet, om Breitbart og Daily Caller skulle elimineres fra virksomhedens søgeresultater, og i den forbindelse sammenlignede en af Googles ingeniører, Scott Byer, fejlagtigt Breitbart og Daily Caller med ”opinion blogs”, der var blevet ”fremstillet på lige fod med oprigtige nyhedsorganisationer”, hvortil han tilføjede, at ”det skal og bør fikses.” I tråden bidrog også en underdirektør i Google, der opfordrede til undertrykkelsen af de konservative medier. I e-mailene blev det også afsløret, at medarbejdere havde forsøgt at manipulere søgeresultater for at modarbejde Trumps indrejseforbud i 2017.


7: Censurerede tweets og opslag på sociale medier

De fleste konservative vælgere og debattører kender tilfælde, hvor individer har fået censureret et tweet eller et opslag på sociale medier, der ellers tager fat om et vigtigt emne. I den forbindelse har Donald Trump altid været et stort mål for særligt Twitter, som har censureret flere af præsidentens tweets. Et eksempel er et tweet, Trump skrev tilbage i juni i forbindelse med de voldelige demonstrationer ført an af Black Lives Matter og Antifa, hvor han gjorde det klart, at ”Washington, D.C., aldrig ville blive en ’autonom zone’, så længe jeg er præsident. Hvis de prøver, mødes de med seriøs politistyrke!” Dengang argumenterede Twitter, at man havde censureret tweetet, fordi det ”opildnede til vold”, men det sociale medie greb sjovt nok ikke ind, da Irans religiøse leder, Ayatollah Ali Khamenei, opfordrede til folkedrab i Israel, eller da han tweetede sine ”ni centrale spørgsmål om elimineringen af Israel.”

8: Amazon bandlyser bog om COVID-19

Den tidligere journalist Alex Berenson har længe været en stærk kritiker af den amerikanske regerings reaktion på COVID-19-pandemien og har udgivet en række kontroversielle bøger i serien Unreported Truths About Covid-19 and Lockdown, der bl.a. sår tvivl om effektiviteten ved ansigtsmasker. I en række tweets har Berenson afsløret, hvordan Amazon har blokeret for udgivelsen af både den trykte og digitale udgave af bøgerne, men først da journalisten fik skabt opmærksomhed på sagen, ved bl.a. at skrive, hvordan ”censur lever i bedste velgående”, opstod der pres på Amazon fra brugere, hvilket fik giganten til at trække sin beslutning tilbage.


9: Fejlagtige faktatjek

Oftere og oftere dukker der advarsler op på de sociale medier, der meddeler, at et opslag er blevet faktatjekket, og at en historie er usand, taget ude af kontekst, eller at der mangler oplysninger. Tiltaget skulle angiveligt være til for at modarbejde ”misinformation”, men i flere sager er det blevet afsløret, hvordan faktatjekkene er fejlagtige, mens der eksisterer anklager om, at de ikke er neutrale, men har venstreorienterede agendaer. Den konservative debattør og forfatter Candance Owens har i den forbindelse sagsøgt en af Facebooks partnere, PolitiFact, der havde faktatjekket et af Owens opslag og blåstemplet det som ”falsk”. I videoen gav Owens udtryk for, at Joe Biden endnu ikke officielt havde vundet valget, og selvom Owens påstand var sand, blev videoen altså faktatjekket som falsk, hvilket medførte, at alle, der delte den, fik en notifikation om, at de havde delt ukorrekte oplysninger. Owens vandt sagen, og PolitiFact måtte trække historien tilbage og skrive en korrigerende artikel.


10: YouTube vurderer konservative emner som ”upassende”

YouTube har længe haft en såkaldt ”begrænset” funktion, der markerer videoer om f.eks. sex, narko eller vold som ”upassende”, hvilket ekskluderer dem fra søgeresultater, hvis man logger på fra en offentlig forbindelse som f.eks. en skole eller et bibliotek. Men en lang række videoer produceret af det amerikanske mediefirma, PragerU, hvoraf mange har opnået millioner af visninger, er blevet gjort ”begrænset” af YouTube, som f.eks. videoer om De Ti Bud eller sammenligninger mellem fascisme og kommunisme, selvom videoerne hverken indeholder uanstændigheder eller vold. Dette har fået PragerU til at hævde, at YouTube ikke er politisk neutral som påstået, og Craig Strazzeri, marketingschef for PragerU, har udtalt, at der dagligt er beviser på, at de undertrykkes, udelukkende fordi de er konservative.